havkajaksiden  Sidste nyt    Foto/turberetning    Links    Pakkeliste  Udstyr  Begynder ?  Logbog  Div Om

Nr. Vorupør 2008

Nedenstående er fra et indlæg Kaare havde i Havkajakroenes forum

Surf på sommertræf

Som nogen måske bemærkede var vi nogle stykker fra Middelfart, Brøndby, Viborg og Korsør der onsdag og torsdag under sommertræffet valgte at surfe i vores havkajakker ud for Nr. Vorupør. Det var begge dage sjov og ballade.
Onsdagen havde gode vindbølger og dønninger med middelhøjde på 1½ meter. For en del af de 8 havkajakroere var det første gang, der skulle surfes i sådanne bølger og der blev svømmet en del. Men der blev også surfet og nytten af "fladvandssjældenhederne" stern rudder og high brace blev soleklar. Der var også en del der gik hjem med fornyet forståelse og motivation for at lære at rulle. Det er knapt så sjovt at svømme i 15 min., når et rul på 2 sek. kunne have klaret ærterne.
Torsdag var der fralandsvind. For os "bælt og sund" roere var det svært at tro det kunne give gode bølger - men der blev vi klogere. Dønningerne kom pænt og roligt rullende ind og voksede sig store - 1-1½ meter med forrygende surf. En del brugte det meste af tiden på at ligge på tværs af bølgerne og brace sig sideværts mod stranden. Det en fantastisk god træning.
For undertegnede blev et rul afprøvet midt i skummet på en bølge, og det var lidt en overraskelse at vende tilbage til overfladen og opdage jeg stadig surfede! Jeg prøvede også et par gange at baglænssurfe.

Set i bakspejlet ville det have været forrygende at have afviklet et sikkerhedskursus i bølgerne. Vi erkendte hurtigt at redningsaktioner i surf'en ikke lader sig gøre. Men afprøvning af bugsering, eller towing ud af surfen kunne have været interessant.

mvh  Kaare Pedersen, Korsør


Personligt var det en stor oplevelse at komme ud på så stort vand, men et fladtvands rul er ikke meget bevendt, så det blev til nogle svømmeture begge dage, anden dagen blev brugt i brændingen, fed fornemmelse blive flyttet 30 meter sidelæns i en brænding. Helt igennem en fed oplevelse.                   

 Sten.


Billederne som alle er taget på første dagen, dem på havet har jeg selv taget, resten er taget af Claus, som havde dårlig skulder pga. cykelstyrt, uheldigt for ham, men vi andre er taknemlige for de gode billeder han fik taget.

FOTOALBUM 

 

Til top