havkajaksiden  Sidste nyt    Foto/turberetning    Links    Pakkeliste  Udstyr  Begynder ?  Logbog  Div Om

Grønland 2009

p

Et strejkevarsel hos Greenland Air betød at et 3 dages ophold i en camp ved indlandsisen nær i Kangerlussuaq blev aflyst. Da turistkontor i Qaqortoq havde opsagt en aftale med en bådejer og ikke havde lavet en ny med en anden, kom jeg ikke på bådtur til indlandsisen

En ændring i afgangstiden (den dag) for Bådtur til Qooroq Isfjord i Narsarsuaq betød at jeg landede for sent til at komme med på den tur.

Så jeg kom ikke ind til indlandsisen denne gang, men sådan er Grønland.

Til gengæld fik jeg 14 dage i Nuuk med privat indkvartering hos noget af min familie, hvor man får set byen og dagligdagen på en anden måde end hvis du er turist, det blev til flere fisketure, rensdyr jagt, kaffemik, en kajaktur og meget mere.

Med rutebåd langs kysten til Qaqortoq og med helikopter til Narsarsuaq, ja så fik jeg alligevel en stor oplevelse.

Grunden til at billederne først kommer på hjemmesiden her et halvår efter, er at jeg ikke syntes at billederne var gode nok, de kan slet ikke måle sig med den fantastiske barske skønhed som øjet ser.

Men her er de, håber du vil nyde dem.

Grønland er et dyrt land at besøge og man kan ikke være sikker på at planerne holder, men det er et fantastisk land og jeg kommer igen.

Fotoalbum med billederne fra Grønland

Til top